Google Analystics

I denne artikel:


Med Google Analytics kan du få mere viden om dine kunder ved at analysere din webtrafik i Googles intuitive værktøj.

Google Analytics kan bl.a. vise hvor dine besøgende kommer fra, hvad de foretager sig på din webshop og meget mere. Det er endda muligt at aktivere e-handel, som giver avanceret statistik over handlende på webshoppen. 

Google Analytics er et gratis statistik værktøj, som er nemt at opsætte på din webshop.

Opsætning af Google Analytics

Sådan opsættes Google Analytics:

  1. Det kræver først og fremmest en Google konto. Den får du her.
  2. Gå ind på Google Analytics her.
  3. Log ind med din Google konto
  4. Startsiden viser en oversigt over de websider du har adgang til.
  5. For at registrere en ny side skal du klikke på Administrator, tryk dernæst på dit kontonavn øverst, hvorefter du kan vælge ”opret ny konto” i dropdown menuen.
  6. Når du har udfyldt oplysningerne skal du trykke på ”Hent sporings-id”
  7. Kopier dit Sporings-id, eksempelvis UA-75977229-1
  8. Gå ind i SmartWeb administrationen under Moduler > Integrationer
  9. Indsæt dit sporings-id i Google Analytics Account
  10. Husk afslutningsvis at trykke på ”Gem”

Opsætning af konverteringsmål

For at drive e-handel er det afgørende, at måle konverteringsraten. Det vil sige: hvor mange besøgende afslutter deres besøg, med et køb.

Med Google Analytics er det muligt at opsætte konverteringsmål og dermed generere en analysere af kundernes købsadfærd, eksempelvis gennem multikanaltragte, som kan vise hvilke af dine kanaler skaber mest salg .

Læs mere om konvertering og multikanaltragte her.

Hvad er konverteringsraten?

Konverteringsraten er et begreb, der dækker over hvor mange af dine besøgende på din webshop, der rent faktisk køber noget. Lad os sige at din webshop har 200 besøg om måneden, og deraf køber 4 af de besøgende noget. Dette giver dig en konverteringsrate på 2. Dette betyder, at konverteringsraten viser, hvor mange procent af dine besøgende der køber. Du kan derfor udregne din konverteringsrate således:

Konverteringsraten = (Antal besøgende der køber / Antal besøg) * 100

En webshops konverteringsrate afhænger af rigtig mange ting blandt andet shoppens produkter og årstiden. Det er derfor svært at vurdere, hvorvidt din konverteringsrate er god eller ej. Du kan derimod anvende den som redskab til at analysere din webshop. Du skal derfor holde øje med om den falder eller stiger, og baseret på dette, arbejde med og udvikle din webshop så konverteringsraten stiger. 

Bortfiltrering af egen trafik

Google Analytics viser som udgangspunkt al trafik på din websløsning. Dette tal kan dog være en smule misvisende, da du naturligvis selv, som ejer af en webløsning, ofte er inde og kigge, hvorved dine egne besøg også tæller med i den beregning Google Analytics foretager. 
For at undgå dette er det muligt at sætte Google Analytics til at bortfiltrere al trafik, der kommer fra en bestemt IP adresse. Derved er det muligt at bortfiltrere din egen trafik ved at indtaste din egen IP adresse i Google Analytics, og derved få et helt præcist billede af, hvor mange besøgende du reeltset har.
For at gøre dette skal du først finde ud af, hvilken IP adresse du har. Dette kan gøres ved at besøge denne side: http://whatismyipaddress.com/. Her skal du bruge det tal, der står ved IP information.
Når du har fundet din IP adresse, skal du indtaste den i Google Analytics. Denne guide viser dig, hvordan du gør: Google Analytics Guide.

Opsæt statistik på søgninger

Du kan anvende Google Analytics til at lave statistikker over de søgninger, dine brugere foretager på din webløsning.
Du kan læse mere på Google´s manual her.

Opsæt statistik på e-handel

Du kan herunder læse, hvordan du kan anvende Google Analytics til at lave statistik over dine ordrer på din webshop.

1. Log ind på din Google-Analytics konto.
2. Naviger til den ønskede kontoejendom og visning
3. Vælg E-handelsindstillinger i kolonnen VISNING 



4. Slå knappen Aktivér e-handel TIL





5. Valgfrit: Slå knappen Aktivér relaterede produkter TIL
6. Klik på Næste trin
7. Klik på Send

Webløsning er nu opsat til e-handel og vil indenfor 24 timer begynde at registrere ordrer i Google Analytics.

Google Analytics nyhedsbreve

Hvis du i forvejen anvender Google Analytics til at måle trafikken på din webløsning, har du mulighed for at gøre det samme med de nyhedsbreve, du afsender fra webløsningen.
SmartWeb indsætter automatisk en række oplysninger i de udsendte nyhedsbreve, der herefter vil rapportere tilbage til Google Analytics. Det kan eksempelvis være en bruger, der klikker på et link i nyhedsbrevet, hvilket registreres og vises i Google Analytics statistikkerne. 
For at se hvor meget trafik et nyhedsbrev genererer, så skal du gå ind under Trafikkilder > Kampagner i Google Analytics. Her vil nyhedsbrevet være synligt med det valgte navn.