PayPal

I denne artikel:


Introduktion

Med SmartWeb’s PayPal integration er det hurtigt at indføre onlinebetaling på din webshop. I denne artikel ser vi nærmere på indstillingerne i shoppen, og du kan læse mere om selve oprettelse af din PayPal konto i denne artikel.

 

Sådan gør du

Når du har opsat og aktiveret din PayPal konto, går du ind i shoppens Indstillinger > Betalinger, som vist her:

I oversigten klikker du på blyantikonet ud for "PayPal", som vist her:

Herefter vises siden med indstillinger for PayPal betalingsmetoden i shopsystemet:

  1. Moms: Angiv om denne betalingsmetode skal være med eller uden moms. Indstillingen påvirker evt. gebyrer på betalingsmetoden: Har du f.eks. et gebyr på 1 DKK, så vil gebyret være 0,80 DKK (80 øre) på ordren, når momsberegningen er slået til på betalingsmetoden, og det valgte leveringsland benytter 25% moms. Momsen beregnes ud fra indstillinger under leveringslande og moms. Se mere omkring gebyrer under punkt 8.
  2. Titel: Angiv titlen for betalingsmetoden. Du kan angive en unik titel for alle de sproglag på din webshop.
  3. Beskrivelse: Her kan du beskrive betalingsmetoden for kunden, som han/hun vil kunne se, når personen når til dette punkt i købeprocessen. Du kan lave en unik beskrivelse for alle sproglag.
  4. Status: Her aktiverer du integrationen. Denne indstilling skal stå til "Aktiv" for at du kan benytte PayPal på din shop
  5. Hæv transaktion øjeblikkeligt: Her bestemmer du om beløbet skal trækkes med det samme transaktionen gennemføres. Transaktioner der ikke hæves øjeblikkeligt, reserveres på kundens kort, og skal hæves manuelt i PayPal.
  6. Kundetype, brugerrettigheder og sproglag: Her bestemmer du tilgængeligheden af denne betalingsmetode
  7. Ordrestatus ved betaling: Angiv hvilken status en ordre, der benytter denne betalingsmetode, skal have systemet
  8. Gebyr#1 og Gebyr#2: Indsæt evt. gebyr på denne betalingsmetode i valuta og procent. Gebyrer lægges på ordren efter momsberegningen, og tilføjes ordretotalen direkte. Momsberegningen er underlagt indstillingen for moms (se punkt 1).
  9. Sortering: Vælg den rækkefølge dine betalingsmetoder skal vises i. Betalingsmetoden med det laveste tal vil blive vist øverst under checkout.
  10. Brugernavn: Indtast dit PayPal brugernavn (den e-mailadresse som din PayPal konto er oprettet med). Hvis du endnu ikke har oprettet en PayPal konto, så kan du læse mere her

Husk at klikke på Gem for at gemme dine ændringer.

Bemærk: De viste kortlogoer i forbindelse med PayPal er baseret på de betalingsmuligheder der findes i PayPal, og de kan ikke slås til og fra, som det f.eks. er tilfældet med korttyper i OnPay.

 

Nyttige links