Opret ordre

I denne artikel:


Under Opret ordre kan du oprette en ordre manuelt. Du har mulighed for at vælge en eksisterende kunde eller indtaste informationer om en ny. Du vælger en eksisterende kunde ved at klikke i dropdown-listen "Søg efter bruger" og indtaster navnet på den bruger, du ønsker at oprette ordren til. Hvis du vil generere en helt ny ordre til en kunde, skal du blot udfylde samtlige nødvendige informationer. 

I bunden af ordren skal du vælge hvilket sproglag (såfremt du har flere sites), hvilken valuta (såfremt du har flere valutaer), hvilken fragtmetode og hvilken betalingsmetode, ordren skal oprettes med. Nogle af disse oplysninger er ikke mulige at lave om, når ordren er oprettet (f.eks. valuta), så vær sikker på at vælge korrekt.

 

Når du har udfyldt alle relevante felter og trykket Gem, vil en ny ordre være oprettet.  

 

Nu er ordren oprettet, og man kan tilføje varer til ordren. Det gør man ved at trykke på det grønne plus ved siden af Ordre:

 

Når du skal søge efter et produkt, skal du gøre det ved at skrive navnet på produktet i dropdownlisten. Herefter klikker du på den ønskede vare.

 

Herefter kan ordren behandles ligesom alle andre ordrer.