Opret et mærke/producent

I denne artikel:


Det første du skal gøre for at oprette et mærke / producent, er at klikke på Opret bruger under fanebladet mærker og producenter. 

Derefter får du følgende skærmbillede. Du skal herefter udfylde så mange felter så muligt. Dog er det kun felter markeret med en * som er påkrævet. (OBS. Mærker og producenter oprettes på samme måde som almindelige brugere, men det er ikke helt samme data der bruges ude på din webshop)

  1. Brugernavn: Her indtastes mærkets eller producentens e-mail eller brugernavn. (Bemærk, det er ikke dette navn der fremgår af mærket / prodcenten ude på webshoppen. Kan i teorien være hvad end man ønsker.)
  2. Adgangskode: Her tildeler du mærket / producenten en adgangskode. (Indtast noget vilkårligt her, medmindre det er en reel producent som skal kunne logge ind på shoppen)
  3. Brugergruppe: Her skal du vælge hvilken type af brugergruppe den skal have. (Skal naturligvis være "Mærker / Producenter".)
  4. Status: Her vælger du om det skal være godkendt eller blokeret. 
  5. Rabatgruppe: Her kan du tilføje en af de rabatgrupper som du har oprettet. (Ikke relevant for mærker og producenter)
  6. Debitornummer: Hvis brugeren har et debitornummer kan dette tilføjes. (Ikke relevant for mærker og producenter)

 

Herefter udfylder du så mange af de resterende felter fra 7 til 29 som muligt. Det mærke / producent-navn som bliver vist på webshoppen, er feltet "navn".

 

Når du har gjort alt dette, kan du tilføje en beskrivelse til mærket / producenten, og uploade et billede til fanen "Media" såfremt der skal være et logo på.