Kom godt i gang

I denne artikel:


4 nemme steps til at komme i gang

At starte en webshop kan være et stort projekt og muligvis virke uoverskueligt. Hos SmartWeb vil vi gerne hjælpe dig godt i gang med din webshop. Derfor har vi lavet denne begynderguide til dig, som hjælper dig hurtig i gang, så du kommer godt fra start. Der er 4 overordnede steps, som er væsentlige for at komme i gang. De steps er:

  1. Design
  2. Oprette produkter
  3. Betaling
  4. Fragt

 

Når du har gennemgået ovenstående steps, har du lagt fundamentet for at få din webshop op og kører. Derudover er der naturligvis en masse basale informationer, som du også skal vide omkring systemet. Herunder har vi gennemgået nogle af de væsentligste, når du er helt ny til systemet.

Login

Når du skal logge ind i SmartWeb første gang, møder du denne login side.

Første gang du logger ind, vil du møde denne startside.

 

Bemærk! Inden du begynder at ændre på din webshop, anbefaler vi, at du indstiller din webshop til at være lukket. Dette betyder, at kunder ikke kan se den, før den er færdig, og den vil ligeledes heller ikke blive indekseret af Google. Dette gør du under: Kontrolpanel > Indstillinger > Generelt > Status (Webløsning status) > Lukket (offline).

 


Åbn din webshop

Når du er færdig med opsætningen af din webshop, vil næste skridt være at få den online. Det gør du ved at gå ind og ændre status til "Åben (Online)", som beskrevet i trinnet ovenfor.

Vær opmærksom på, at du i din prøveperiode afprøver vores Professionel pakke. Du kan derfor opleve færre integrationer og muligheder, hvis du vælger vores Basic eller Plus pakker. Du kan læse mere om forskellen på de tre pakker på vores hjemmeside.

 


Sådan får du hjælp

Vi har sørget for, at du kan få hjælp 24/7 alle årets dage via vores online manualer og videoguides. Med SmartWeb har du også altid gratis support af selve SmartWeb-systemet, også selvom du stadig er i din prøve periode. Du er altid velkommen til at ringe til kundeservice, hvis du skulle få brug for hjælp. 

Følgende video viser dig, hvordan du kan få hjælp i SmartWeb-systemet.


Webinar

Vi har lavet et webinar, som gennemgår hele systemets basale funktionalitet. Det er en rigtig god idé som nystartet webshopejer at sætte tid af til at se dette webinar igennem, da det giver en overordnet forklaring af, hvordan man arbejder i SmartWeb.