Kalender

I denne artikel:


    Opret kalender

    Sidetypen Kalender er et modul, du kan bruge til at offentliggøre datoer til bestemte begivenheder eller andet data, der er relevant for dine brugere.

    En kalenderside gør det nemt og overskueligt for dig at arrangere datoer m.v. Nedenfor vises et billede af kalendermodulet i DanDomain Webshop.

    Du har mulighed for selv at indstille, hvorvidt kalenderen skal vise Dag, Uge eller Måned når du har oprettet events. Nedenfor kan du se, hvordan en kalender med månedsvisning ser ud på en webløsning.

    Når en besøgende klikker på et event, bliver personen sendt videre til en side med yderligere info om det pågældende event. 

    For at oprette en kalender skal du klikke "Opret side" og så vælge "Kalender" under sidetype. Du har desuden mulighed for at bestemme, om det kun er et begrænset antal af dine brugere, der skal have adgang til kalenderen, eller om alle besøgende skal kunne se den.

    Opret event

    Klik på ”tilføj event” i toppen af kalendersiden i DanDomain Webshop systemet. Indtast her starttidspunkt, sluttidspunkt, titel og beskrivelse. Det er valgfrit, om du vil indsætte et billede og vælge farve for det specifikke event.
    Du har ligeledes mulighed for at lave flere events eller at beskrive det samme event på forskellige sprog. Dette kan være en fordel, hvis du har flere internationale besøgende på siden. Du får dermed mulighed for at tilpasse dit event til sprog og kultur.

    Rediger event

    Du kan redigere tidspunkt og informationer for et event ved at finde den i kalenderen, dobbeltklikke på den og vælge ”Rediger event”.
    Det er ligeledes muligt at flytte dato og/eller ændre varighed for et event direkte i uge-visningen.

    For at flytte dato skal du holde venstre muse-knap nede over et event og derefter trække den til den nye dato. Du ændrer varigheden af et event ved at trykke på dens bund, holde muse-knappen nede og derefter strække eller sammentrække eventen. 

    Slet event

    For at slette et event skal du finde den i kalenderen, dobbeltklikke på den og derefter vælge "Slet event".