Coolrunner
I denne artikel:
Kom igang med Coolrunner
For at komme i gang med at bruge CoolRunner gennem SmartWeb skal du følge disse få trin:
- Opret forbindelse til CoolRunner
- Book forsendelser
Nu er du i gang med at spare tid og penge!
Introduktion
Alle skal have sendt ordrene, og det har – indtil nu – været forbundet med stor ulejlighed.
Med SmartWeb’s integration til CoolRunner kan du booke dine forsendelser direkte i din webshop – uden at skulle logge ind andre steder.
Dette gør behandlingen af dine ordrer nemt, hurtigt og effektivt.
Hvis du gerne vil booke dine forsendelser i CoolRunner direkte i SmartWeb, skal du blot klikke på ”Book forsendelse”.
Hvis du ikke allerede har en konto hos CoolRunner, oprettes denne automatisk i forbindelse med din først bookning af forsendelse i shoppen. Du køber og betaler stadigvæk dine forsendelser hos CoolRunner – vi har bare gjort det nemt for dig.
Fordele ved at booke CoolRunner forsendelser direkte i SmartWeb:
- Håndtér dine ordrer direkte i SmartWeb (du skal ikke logge ind andre steder)
- Det er nemmere at booke den rette forsendelse, da SmartWeb automatisk foreslår transportør, vægt mv. ud fra den ordre du er i gang med at behandle.
- Efter booking får du labels tilbage i én PDF (multi-print), så du har dine labels samlet og klar til print.
- SmartWeb kan give dig support i bookingfasen.
- Opnå de bedste priser på dine forsendelser.
- Håndtér track n trace nemt.
- Du får en side til håndtering af returvarer (retur-portal).
Forbind din SmartWeb webshop til CoolRunner
Nedenfor kan du læse, hvordan du forbinder din SmartWeb webshop til CoolRunner, så du kan booke forsendelser nemt og billigt.
Første gang du klikker på ”Book forsendelse”
Første gang du klikker på ”Book forsendelse” i SmartWeb, får du dette skærmbillede:
På dette trin skal du have koblet din SmartWeb webshop sammen med CoolRunner, så du nemt kan booke forsendelser.
Klik på ”Ja tak, opret gratis konto” hvis du ikke allerede er kunde hos CoolRunner. Hvis du allerede er kunde hos CoolRunner, skal du klikke på ”Log ind – jeg har allerede en CoolRunner konto”.
Opret CoolRunner konto
Hvis du ikke allerede er kunde hos CoolRunner, skal du klikke på ”Ja tak, opret gratis konto”. Herefter opretter vi automatisk en konto hos CoolRunner for dig.
Når vi opretter din konto hos CoolRunner benytter vi informationer, du har indtastet i ”Weboplysninger”. Hvis du senere ønsker at rette dem, så kan de ændres ved at logge ind i CoolRunner.
Når du opretter din konto hos CoolRunner, skal du acceptere deres betingelser. Dette skal du gøre, fordi du køber dine forsendelser hos CoolRunner, og deres handelsbetingelser er derfor gældende for dit køb. Det er vigtigt, at du læser handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du klikker ”ok”.
Husk at du skal tilknytte et kreditkort til din CoolRunner konto, før du kan booke en forsendelse.
Du har allerede CoolRunner konto
Hvis du allerede er kunde hos CoolRunner, skal du klikke på ”Log ind – jeg har allerede en CoolRunner konto”.
Herefter får du dette skærmbillede
Her skal du indtaste den e-mailadresse, som du brugte, da du oprettede din CoolRunner konto.
Token finder du ved at logge ind i på din CoolRunner konto under Integration.
Hvis Token ikke er synligt, skal du aktivere Webservice og gemme.
Book forsendelser
Vælg ordrer
For at booke forsendelser skal du vælge de ordrer, du vil behandle.
Før du kan booke din forsendelser, skal du markere den eller de ordrer, du ønsker at booke forsendelse til med et flueben og trykke på det grønne plus i toppen.
Tryk herefter ”Book forsendelse”.
Bemærk: Hvis du ønsker at fjerne en bestilling, så den ikke spærrer for booking af andre pakker, gøres dette ved at markere ordren du ønsker at fjerne, for herefter at klikke på det røde minusikon i toppen af ordrelisten. Herefter forsvinder timeglas ikonet ud for Eksport kolonnen.
Selve bookingen
I eksemplet nedenfor valgte vi to ordrer i ordrelisten (ordre nr. 194 og ordre nr. 195)
Gør en ordre færdig ad gangen. Start med den øverste først. Når du er færdig, skal du klikke på ”Køb forsendelse hos CoolRunner”. Herefter får du mulighed for at gennemse, inden du køber.
”Pris total inkl. moms” er den pris, du skal betale til Coolrunner for dine forsendelser (prisen fremgår både med og uden moms).
Dine valg for: vægt, pakkestørrelse, fragtleverandør og antal kolli afgører prisen på din booking.
Behandling af #194
Ordrens fragtpris: Den pris kunden betaler dig for fragt. Her: 0 kr. ekskl. moms.
Antal varer: På ordren er der 2 varer.
Vægt:
Vægten på ordren passer i intervallet ”1-2 kg”, og er forvalgt for dig (webshoppen finder automatisk den samlede vægt på de produkter, der er knyttet til ordren). Du kan vælge at ændre dette forvalg.
I eksemplet her er der oprettet 2 kolli (forsendelser).
Kolli nr. 1: 1-2 kg – sendes med Postnord m. omdeling 57,44 kr. ex moms
Kolli nr. 2: 5-10 kg – sendes med Postnord m. omdeling 63,80 kr. ex moms
Fragtleverandør og vægt:
Kunden får i eksemplet her gratis fragt (Ordrens fragtpris: 0 kr.). Ordren leveres i to kolli med to forskellige leveringsmetoder.
Behandling af #195
Ordrens fragtpris: Den pris kunden betaler dig for fragt. Her: 75 kr. ekskl. moms.
Antal varer: På ordren er der 1 vare.
Fragtleverandør og vægt:
Da kunden gennemførte bestillingen på din webshop, valgte kunden leveringsmetoden
”Postnord - Med omdeling”.
Dette er rart for dig at vide, så du ikke booker en forsendelse, der er dyrere – eksempelvis hvis kunden får gratis fragt.
Webshoppen forudvælger automatisk fragtleverandør (leveringsmetode) og vægt så den matcher kundens valg. Du kan ændre dette, hvis du ønsker det.
Færdiggør booking:
Du er nu klar til at færdiggøre din booking og får dette skærmbillede:
Her ser du, hvad de enkelte forsendelser koster dig, og du får mulighed for at vælge udskriftsformater og afsluttende behandling af dine ordrer.
Udskriftsformater
A4 papir – udskrive en forsendelse pr. A4 side (du får en pdf du kan printe ud)
Label papir – udskriv en forsendelse pr. label (du får en pdf du kan printe ud)
Afslut ordre
Du får muligheden for afsluttende handlinger på ordre, du netop har booket forsendelser til, så du ikke efterfølgende skal ind og gøre det for hver enkelt ordre.
Du kan markere ét eller flere felter af gangen:
Send ordre afsendt e-mail: shoppen sender ”ordre afsendt e-mail” til hver modtager.
Hæv penge: pengene hæves på de respektive kunders kreditkort (kun for ordre der er betalt med kreditkort).
Ændre ordrestatus til afsendt: ordrestatus ændres til afsendt på alle ordrer, du har behandlet.
Bekræftelse af booking:
Du har nu afsluttet booking af dine forsendelser og får dette skærmbillede:
Du kan her vælge "Udskriv labels", hvor du kan hente og udskrive det/de valgte labels eller vælge "Gå til ordrelisten", som sender dig retur til ordrelisten.
Nu skal du blot aflevere dine pakker på nærmeste indleveringssted.
Find ind- og udleveringssteder hos Coolrunner
Coolrunner status
Mens du booker dine forsendelser, har du i højre side en CoolRunner status som vist nedenfor.
Konto: Den CoolRunner konto SmartWeb er knyttet sammen med. Det er også muligt at skifte konto.
Status: Om der er forbindelse mellem SmartWeb og CoolRunner.
Saldo: Din saldo hos CoolRunner og et link til din konto.
Information:
Priser:
Link til prisside hos CoolRunner
Retur-labels: Opsætning af returlabels (se mere i afsnittet herunder).
Opsætning af returlabel
Opsætning af retur-label
CoolRunner tilbyder en retur-labels funktion, så dine kunder nemt og hurtigt kan booke returlabels. Det eneste du skal gøre er at klikke på linket ”Retur-labels” under ”CoolRunner status”. Her kan du aktivere funktionen og vælge, hvad kundens pris skal være for en retur-label.
Du kan se et eksempel på funktionen her:
https://return.coolrunner.dk/coolshop/dk
Til slut skal du linke til retur-label portalen via din hjælp eller faq sektion på webshoppen. Eksempel på dette er:
https://www.coolshop.dk/care/retur-og-fortrydelsesret/
Indleveringssteder
Når du skal sende pakken, kan du bruge denne oversigt over CoolRunner indleveringssteder:
https://coolrunner.dk/indleveringssteder
Søg på din postnummer og vælg et indleveringssted tæt på din virksomhed eller privatadresse.
Coolrunner FAQ
Generelt
Q: Er der nogen forsendelser, jeg ikke kan booke?
A: Det kan der være, alt efter leveringsland og forsendelsens vægt. Vi foreslår at du holder dig opdateret om forsendelsesmetoder, vægt og priser direkte på Coolrunners hjemmeside: https://coolrunner.dk/priser
Q: Skal man sende 10.000+ pakker om året?
A: Nej, med CoolRunner kan du sende 0+ pakker om året og stadig få gode priser.
Q: Hvad betyder det at ”booke en forsendelse” ?
A: Når du ”booker” en forsendelse hos CoolRunner, betaler du for at få din pakke leveret til din kunde. Du får en pdf, som du kan printe ud på alm. papir eller på en label (med labelprinter).
Q: Krypteres kommunikationen mellem SmartWeb og CoolRunner?
A: Ja! Kommunikationen mellem CoolRunner og SmartWeb er krypteret, og dine kundeinformationer håndteres derfor sikkert og korrekt.
Q: Kan jeg få krediteret en label, jeg ikke skal bruge?
A: CoolRunner kan desværre ikke kreditere en pakkelabel, selv om du ikke får den brugt. For mere information se CoolRunner handelsbetingelser: https://coolrunner.dk/handelsbetingelser
Q: Hvordan retter jeg mine kundeinformationer hos CoolRunner?
A: Du logger ind på din CoolRunner konto, og retter dem der.
Q: Hvordan finder jeg CoolRunners handelsbetingelser?
A: Du finder CoolRunners handelsbetingelser på deres hjemmeside
Link: https://coolrunner.dk/handelsbetingelser
Q: Jeg ønsker ikke at booke forsendelser gennem CoolRunner – hvad gør jeg så?
A: Det er fortsat muligt at booke forsendelser gennem Postnord og GLS direkte i SmartWeb. Det er også muligt at benytte apps som PakkeLabels, Consignor og Webshipr.
Q: Kan jeg booke på flere af mine sites / sprog (og kan man se forskel på forsendelsen)?
A: Ja, det sker helt automatisk.
Q: Hvad er en retur-portal?
A: Se "Opsætning af retur-label"
Q: Jeg vil give mine kunder gratis returlabels. Skal de bruge deres betalingskort til det?
A: Nej.
Support
Q: Hvem giver support på hvad?
A: SmartWeb giver support på det tekniske du kan se i SmartWeb. Spørgsmål ift. CoolRunner som ikke omhandler den tekniske integration skal rettes direkte til CoolRunner. Spørgsmål vedr. forsvundne forsendelser skal rettes direkte til fragtleverandøren.
Q: Min forsendelse er blevet væk – hvem kontakter jeg?
A: Transportøren, f.eks. Postnord.
Priser
Q: Betyder en ”gratis konto hos CoolRunner” at jeg kan sende forsendelser gratis?
A: Nej, hver forsendelse du booker har en pris. Denne ser og godkender du, inden du gennemfører bookingen.
Q: Får jeg altid den billigste pris med SmartWeb og CoolRunner?
A: CoolRunner bestræber sig på at forhandle den bedste pris hjem til dig. I mange tilfælde vil du få en bedre pris ved at booke gennem SmartWeb, end du vil ved at booke direkte hos CoolRunner.
Q: Hvordan ser jeg priserne på forsendelserne?
A: Du klikker på Se priser i CoolRunner status oversigten.
Q: Jeg sender meget dyre varer – er mine varer forsikret?
A: Ja, der gælder samme forsikringsvilkår ved den udbyder, du vælger, som de normalt tilbyder.
Q: Skal jeg oprette min fragtpriser med eller uden moms?
A: Du skal opkræve moms
Teknik
Q: Kan I hjælpe mig med at sætte min labelprinter op?
A: Nej. Du er nødt til at se i brugervejledningen for din printer.
Q: Hvad er API token?
A: Et API token er blot en kode, som SmartWeb og CoolRunner bruger til at forbinde til hinanden. CoolRunner laver automatisk et API token til dig.
Du kan finde token ved at logge ind på din CoolRunner konto og klikke på Integration.
Hvis token ikke er synligt, skal du aktivere Webservices og gemme.
Priseksempler
Det er muligt at se dagspriser på fragt under ordrer, så snart at du har aktiveret CoolRunner integrationen i din SmartWeb admin.